Spring til indhold

Arkæologisk kultur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
    Oversigten med de arkæologiske kulturer er fra den svenske 'Arkeologisk kultur' og bør kontrolleres for de sædvanlige danske betegnelser og andre mangler. Se Diskussion:Arkæologisk kultur
Kort over Europas neolitikum ved donauekspansionen, ca. 3.500 f.Kr.

Arkæologisk kultur er et begreb lånt fra det etnografiske kulturbegreb og anvender dets grupper til at beskrive et forhistorisk samfunds overordnede indretning. I arkæologisk sammenhæng anvendes kultur en levevis i tid og udbredelse: Hellenistisk kultur, Kurgankulturen eller Ertebøllekulturen.

Den arkæologiske kulturbetegnelse har rod i den moderne arkæologi fra omkring midten af 1800-tallet, hvor man begyndte at danne sig billedet af fortidens levevis på grundlag af jordfund af genstande, beboelser, grave og knogler. Nu kunne man knytte en betegnelse til nye fund.

Den første skelnen

[redigér | rediger kildetekst]

Den første arkæologiske skelnen blev indført af Christian Jürgensen Thomsen (†1865), der opdelte genstande efter deres materiale i stenalder, bronzealder og jernalder. Snart viste det sig, at denne opdeling ikke var tilstrækkelig for at skelne mellem forskellige udformninger, og behovet for yderligere inddelinger blev snart klart. En af de tidligste underinddelinger var i "den uslebne stenalder" (nu jægerstenalderen) og "den slebne stenalder" (nu bondestenalderen).

I begyndelsen var antallet legio, og flere anvendtes side om side om samme kultur. Eksempelvis anvendes betegnelserne stridsøksekultur og enkeltgravskultur endnu i dag om samme kulturform. Nogle gange skelnede man mellem et ældre og et yngre kulturtrin (således endnu i dag skelnes mellem [[bronzealder|ældre bronzealder]] og [[bronzealder|yngre bronzealder]]). Med tiden gik man dog over til at så vidt muligt bruge stedbetegnelser for at beskrive de forskellige materielle kulturer.

Kendetegnende for arkæologiske kulturer er forekomsten af materielle ledetyper, det vil sige særegne og let genkendelige udformninger af redskaber, begravelsesformer eller lignende. Kendetegn er forekomsten af udformninger af redskaber, begravelsesformer eller lignende. De tidligere anvendte arkæologiske benævnelser som "tragtbægerkultur", "dolktid" og "stridsøksekultur" henviste således til henholdsvis lerkar og våben med karakteristiske former. Benævnelser som "enkeltgravskultur" og "hellekistetid" henviste til særegne gravformer.

Til trods for at denne inddeling blev udviklet i det 19. århundrede, var det først i begyndelsen af det 20. århundrede, at arkæologerne begyndte at formulere den. Det er i første række den australske arkæolog Vere Gordon Child, der konstaterede, at visse våben, smykker, fartøjer, begravelsesritualer og bygningsformer blev genfundet i samme sammensætning og kunne berettige betegnelsen kultur, om den levevis og befolkning der havde frembragt dem.

Det fik den tyske arkæolog Gustaf Kossinna (1858-1931) til at opstille en entydig forbindelse mellem en kulturprovins, en etnisk gruppe og en sproglig enhed. Skønt det kan være rigtigt, er det vigtigt at være opmærksom på de forbindelser, der kan være med andre kultursamfund. De kan gøre, at redskabstyper, byggeskik eller begravelsesmåde spredes som handelsvarer, gaver, medgift, krigsbytte eller inspiration.

Kulturskift eller kulturel evolution

[redigér | rediger kildetekst]

Et andet område med ny holdning er, når nye kulturer afløser gamle. Tidligere mente man, at kulturskifter måtte forklares ved indvandringer, hvor den tidligere kultur eller livsform blev fortrængt eller undertrykt. I nyere tid forklares sådanne kulturskifter ved, at nye ideer eller teknikker har spredt sig fra et samfund til et andet og formoder, at egentlige folkevandringer har været få, små og ubetydelige. Endnu i dag er der mange kulturskift, hvor arkæologerne ikke kan blive enige om betydningen af folkevandringer. Blandt de mest omstridte emner er spørgsmålet, om stridsøksefolkets eller enkeltgravskulturens indvandring kom til Vesteuropa fra sletterne nord for Sortehavet.

Et andet nyt træk i arkæologien er, at man i mindre grad bruger udtrykket "kultur" og hellere taler om teknokomplekser (engelsk: "Techno-Complex", en forkortelse for 'Technology-Complexes') for at understrege, at man alene betegner genstandskulturen.

Arkæologiske kulturer i Nordeuropa

[redigér | rediger kildetekst]
Kultur Fra Til (+/-
for e.Kr./f.Kr.)
Udbredelse
Hamburgkulturen -15000 -12000 Nordlige Tyskland og sydlige Danmark
Brommekulturen -12000 -9000 Danmark
Federmesserkulturen -12000 -11400 Nordeuropa
Ahrensburgkulturen -11000 -8000 Tyskland, Nederlanderne, Belgien
Ŝwidrykulturen -10000 -4500 Polen
Hensbackakulturen -10000 -8000 Mellemste og sydlige Norge
Maglemosekulturen -9500 -6000 Danmark, Skåne, Tyskland, Polen
Fosnakulturen -8000 -5000 Sydlige Norge
Lyngbykulturen Danmark
Sandarnakulturen -8000 -6000 Vestre Sverige
Kundakulturen -8000 -6000 Estland, Letland og nordlige Litauen
Maglemosekulturen -7500 -6000 Danmark, Skåne
Komsakulturen -7000 -3500 Nordnorge
Askolakulturen -7300 -6500 Finland
Nemunaskulturen -7000 -4000 Nordlige Polen, sydlige Litauen, østlige Hviderusland, og Kaliningrad Oblast.
Nöstvetkulturen -6500 -3000 Sydlige Norge
Lihultkulturen -6000 -4200 Vestsverige
Suomusjärvikulturen -6500 -4200 Sydlige Finland
Kongemosekulturen -6000 -5200 Danmark, Skåne
Ertebøllekulturen -5200 -4000 Danmark, Skåne
Båndkeramiske kultur -5000 -4000 Centraleuropa
Tragtbægerkulturen -4500 -2600 Mellem Nederlandene og Polen, sydlige og mellemste Sverige og Norge
Kamkeramiske kultur -4200 -2000 Nordøsteuropa
Grubekeramisk kultur -3200 -2300 Østlige og sydlige Sverige, Danmark
Klokkebægerkulturen -3200 -2600 Vesteuropa
Skifferkulturerne -3000 -1 Nordlige Skandinavien
Enkeltgravskultur -3000 -1 Centraleuropa, Nordeuropa og Rusland
Nordisk stridsøksekultur (bådøksekultur) -3000 -1800 Sydlige Sverige og Norge
Kiukaiskulturen -2000 -1500 Sydvestre Finland
Oksywiekulturen -200 100 Pommern
Jastorfkulturen -500 -1 Nordlige Tyskland og sydlige Danmark

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]